Drivhuse
Mere info om drivhuse
Hobby drivehuse kan have mange størrelser og være lavet i forskellig materialer, uanset hvad du drømmer om, finder du det her. Vi har store glas drivhuse, drivhuse til muren, flytbare drivhuse og mindre væksthuse og plantehuse. Du finder også et stort sortiment af tilbehør som hylder til drivhuse, borde og termometer.
Med et drivhus er det muligt at skabe et paradis til at dyrke og holde et væld af planter, grøntsager og frugter. Med et drivhus forlænges sæsonen med hjemmedyrket frugt og grønt. Et drivhus har mange funktioner, og det er ikke kun grøntsagerne, der dyrkes. Her er der også plads til ro og fordybelse. Hvis pladsen er til det, er det nemt at lave en hyggekrog og nyde varmen i drivhuset, selv om temperaturen falder udenfor. Der kan være plads til både bord og stole, hvor der er mulighed for at nyde en kop kaffe og en god bog. På moreland.dk findes der et drivhus til ethvert behov og lyst.
Før du vælger drivhus
Det er vigtigt først og fremmest at finde ud af, hvor stort er drivhus man vil have, og hvor meget plads man har til rådighed. Uanset om drivhuset skal stå i en stor have eller i en lille gårdhave, så findes der et drivhus til enhver. Til et rækkehus eller en lille have er et vægdrivhus eller minidrivhus optimalt. Hvis man har pladsen, er det dog en god idé at vælge så stort et hus som muligt.
Mange er begyndt at bruge drivhuset som en udestue, og det er også optimalt at nyde varmen i drivhuset, især når temperaturen falder udenfor. Hvis man vil bruge drivhuset som en kombination af drivhus og udestue, så er det vigtigt med en stor sidehøjde, så man kan gå helt ud til siden uden at støde hovedet mod taget.
Det er vigtigt at overveje, hvad drivhuset skal bruges til. Skal det bruges til at dyrke mange eller få grøntsager? Skal der være plads til bord og stole, så man kan bruge drivhuset som udestue? Uanset behov så findes der et drivhus for enhver på moreland.dk.
Kvalitet og konstruktion
Jo større et drivhus er, jo stærkere skal konstruktionen også være. En vigtig faktor for at sikre en god kvalitet ved et drivhus er hjørnesamlingerne. De skal være udformet, så de giver en ekstra støtte. De støtter og samler drivhuset i hjørnerne. Afstivningen i drivhuset er ligeledes vigtig for at sikre drivhuset. Et tilstrækkeligt antal stråstivere i gavlen og i siderne er med til at stormsikre drivhuset. Hvis afstiverne er for svage, så vil drivhuset vride sig ved kraftig vind.
Alu-lakeret eller farvet
Det er muligt at købe drivhuse på moreland.dk i både almindelig alu-naturudformning eller farvet. Mange af drivhusmodellerne fås i grøn- eller sortlakerede profiler. Dette giver drivhuset et ekstra pift, og kan gøre drivhuset mere eksklusivt at se på. Hvis valget falder på de farvede modeller, så er det vigtigt at vælge en model med anodiserede profiler.
Enkeltdør eller dobbelte skydedøre
Når man vælger drivhus, kan man både få det med enkeltdøre eller dobbelte skydedøre. Ved at vælge en dobbelt skydedør er det nemt at få trillebøre, kørestole og havemøbler ind i drivhuset, hvis der er behov for dette.
Døren til et drivhus bliver åbnet og lukket mange gange især i højsæsonen, hvor der skal vandes ofte og grøntsagerne skal høstes. Døren er udsat for meget slitage. Derfor er skydedørene i Vitavias drivhuse forsynet med kuglelejehjul.
Sådan sikrer du dit drivhus bedst mod storm
- For at gøre sit drivhus så stormsikkert som muligt, er der forskellige ting, man kan gøre. Det er en god idé at skabe læ omkring drivhuset. Dette kan gøres med en hæk eller hegn på et par meter i højden, som vinden kan sive igennem. Den optimale afstand til drivhuset er 2-5 meter.
- Trepunktshjørnebeslag og afstivere i drivhuset gør konstruktionen stærkere og giver profilerne i drivhuset et godt udgangspunkt for at klare den i stormen. Det er samtidig også en god idé, hvis man vil sikre sig mod stormen, at bruge sikkerhedsglas i drivhuset. Her kan man gå efter hærdet glas eller polycabonatplader.
- Det er en god idé at lukke vinduer, så vinden ikke kan komme ind og få fat i drivhuset. Dog er det en god idé at lade drivhusdøren stå lidt på klem eller at montere et jalousivindue, da man ved et helt lukket drivhus kan risikere, at ruderne blæser ud.
- Hvis drivhuset ikke bliver brugt om vinteren, kan det i slutningen af efteråret blive pakket ind i industrifilm. Det skal vikles om huset 3-5 gange fra soklen og op til tagrenderne. Når drivhuset skal bruges igen i midten af marts, skæres filmen nemt væk med en hobbykniv. Det er en hurtig og billig løsning til at sikre glassene mod stormskader.